Flersproget website: hreflang og adresser

Q: Hvilken adressestruktur er bedst til flersprogede websites?

Undermapper som /en/ for næsten alle virksomheder: Alle sprogudgaver får gavn af det samme domænes styrke, og administrationen forbliver enkel. Egne landedomæner betaler sig først ved selvstændige markedsoptrædener med eget team; sprogparametre i adressen bør undgås.

Det vigtigste kort

Undermapper (/en/) er det rigtige valg for de fleste virksomheder – enklere end egne domæner, mere virksomt end parametre.
hreflang skal være gensidig: Hver udgave henviser til alle de andre, til sig selv og til en standardudgave.
Adresser skal oversættes med. En engelsk tekst under en dansk adresse er en halv oversættelse.
Automatisk viderestilling efter browsersprog er den hyppigste alvorlige fejl – den spærrer både crawlere og brugere ude.

Den tekniske del af et flersproget site er overskuelig, når man sætter den rigtigt op fra begyndelsen – og besværlig, når man retter den bagefter. Derfor er den halve time i forvejen godt givet ud.

Adressestrukturen

Variant	Eksempel	Egnet til
Undermappe	`eksempel.ch/en/`	næsten alle – ét domæne, én styrke
Underdomæne	`en.eksempel.ch`	adskilte systemer eller operatører
Eget landedomæne	`eksempel.de`	selvstændige markedsoptrædener med eget team
Parameter	`eksempel.ch/?lang=en`	ingenting – undgå det

Undermapper vinder næsten altid, fordi alle sprogudgaver får gavn af det samme domænes styrke. Egne landedomæner kræver, at hvert enkelt bygges op for sig – det betaler sig først med et team pr. marked.

Sæt hreflang rigtigt

Fire regler, der skal gælde samtidig. Er én overtrådt, bliver hele gruppen ofte ignoreret.

Gensidig. Når den danske udgave henviser til den engelske, skal den engelske også henvise til den danske. Ensidige angivelser bliver kasseret.
Selvhenvisning. Hver side henviser også til sig selv. Bliver ofte glemt og er ikke valgfrit.
Angiv en standardudgave. En x-default for alle sprog, der ikke er dækket.
Absolutte adresser. Fuldstændige med protokol og domæne, ingen relative stier.

Tip Sprogkoden er først sproget, derefter valgfrit regionen: de for tysk generelt, de-CH for tysk i Schweiz. Den, der kun har én tysk udgave, tager de – ikke de-CH. Ellers bliver udgaven ikke tildelt tyske og østrigske besøgende.

Seks fejl, der gør et flersproget site usynligt

1. Automatisk viderestilling efter browsersprog

Den alvorligste fejl. Crawlere kommer som regel med amerikansk sprogindstilling og ser så aldrig de andre udgaver. Heller ikke brugerne kommer længere derhen, hvor de ville hen.

Rigtigt: Vis en oplysning med et forslag, men stil ikke videre. Husk valget.

2. Adresser ikke oversat

/en/impressum/ i stedet for /en/legal-notice/. Virker som en halvfærdig udgave – og forærer søgeordet i adressen væk.

Rigtigt: Oversæt adressesegmenterne pr. sprog, fastlæg dem varigt og lav dem ikke om igen.

3. Canonical peger på hovedsproget

Når den engelske side angiver den danske som kanonisk adresse, siger I: Denne side er et dublet, tag den anden. Den forsvinder ud af indekset.

Rigtigt: Hver sprogudgave er sin egen kanoniske adresse.

4. Manglende lang-attribut

<html lang="da"> mangler eller står ens i alle udgaver. Berører ikke kun søgemaskiner, men også oplæsningsprogrammer – dér fører det til uforståelig udtale.

Rigtigt: Den passende kode pr. udgave, sat automatisk.

5. Ét sitemap til det hele, uden sprogangivelser

Uden hreflang-angivelser i sitemappet mangler forbindelsen mellem udgaverne netop dér, hvor den lettest ville blive genkendt.

Rigtigt: hreflang enten i sitemappet eller i <head> – konsekvent ét sted.

6. Delvist oversatte sider

Overskrifter oversat, brødtekst på dansk. For søgemaskiner er det en side uden klart sprog – og for besøgende et tillidsproblem.

Rigtigt: Hellere færre sider fuldstændigt end alle halvt.

Vidste du det?

Det er ikke nok at oversætte – fire ting skal tilpasses landet, ikke kun sproget: beløb i landets valuta, den gældende retstilstand, stedvante eksempler og datoformater.

En engelsk udgave, der nævner schweizerfranc og den reviderede schweiziske databeskyttelseslov, er ikke en udgave til det britiske marked, men en oversættelse af den schweiziske side. Det kan være bevidst ønsket – men det bør være en beslutning og ikke en forglemmelse.

Vedligeholdelsen er det egentlige problem

Opbygningen er en engangsindsats. Vedligeholdelsen er varig – og dér strander flersprogede sites oftere end på teknikken.

Fra praksis

Efter et år ser det typiske billede sådan ud: Hovedsproget har 40 sider, det andet 31, det tredje 22. Ændringer blev lavet i hovedsproget og glemt i de andre – og ingen ved længere, hvilken udgave der er aktuel.

Mod det hjælper kun en strukturel beslutning: En ændring gælder først som færdig, når den er trukket med i alle sprog. Den, der ikke kan holde det, bør tilbyde færre sprog – tre vedligeholdte slår otte forældede tydeligt.

Tjekliste inden start

Hver side henviser via hreflang til alle udgaver, til sig selv og til x-default
Hver udgave er sin egen kanoniske adresse
<html lang> er sat korrekt pr. udgave
Adressesegmenterne er oversat og varigt fastlagt
Ingen automatisk viderestilling efter browsersprog
Sprogvalget er synligt og fungerer uden JavaScript
Beløb, juridiske angivelser og eksempler er tilpasset, ikke kun oversat
Der findes et fast forløb, der trækker ændringer med i alle sprog

Prompt

Undersøg den flersprogede opsætning af min website.

Angivelser:
- Domæne: [adresse]
- Sprog: [liste med sprogkoder]
- Adressestruktur: [undermappe / underdomæne / eget domæne]
- hreflang-blok fra en eksempelside:
  [indsæt blok]
- Canonical-angivelse for samme side: [indsæt]
- lang-attribut for samme side: [indsæt]
- Findes der en automatisk viderestilling efter browsersprog?
  [ja / nej]
- Er adressesegmenterne oversat? [eksempel pr. sprog]

Opgaver:
1. Kontrollér de fire hreflang-regler: gensidig, selvhenvisning,
   x-default til stede, absolutte adresser. Nævn hver overtrædelse
   enkeltvis.
2. Kontrollér, om sprogkoderne er valgt rigtigt – især,
   om en regionsangivelse er for snævert fattet.
3. Kontrollér canonical og lang-attribut for modstrid med
   sprogudgaven.
4. Nævn de punkter i mine angivelser, der kan gøre en sprogudgave
   usynlig, sorteret efter alvor.
5. Giv mig den rettede hreflang-blok i fuld længde.

Opfind ingen adresser – markér det manglende som [skal tilføjes].

Konklusion

Teknisk afgøres et flersproget site fire steder: adressestruktur, gensidig hreflang, egen kanonisk adresse pr. udgave, ingen automatisk viderestilling. Er de fire rigtige, fungerer resten.

Det egentlige spørgsmål er derefter organisatorisk: Kan I nå at trække hver ændring med i alle sprog? Hvis ikke, er færre sprog den bedre beslutning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken adressestruktur er bedst til flersprogede websites?

Undermapper som /en/ for næsten alle virksomheder: Alle sprogudgaver får gavn af det samme domænes styrke, og administrationen forbliver enkel. Egne landedomæner betaler sig først ved selvstændige markedsoptrædener med eget team; sprogparametre i adressen bør undgås.

Hvad skal man være opmærksom på ved hreflang?

Fire regler samtidig: Angivelserne skal være gensidige, hver side skal også henvise til sig selv, der kræves en x-default til ikke-dækkede sprog, og alle adresser skal være absolutte. Er én regel overtrådt, bliver hele gruppen ofte ignoreret.

Bør man automatisk viderestille besøgende til deres sprog?

Nej. Crawlere kommer som regel med amerikansk sprogindstilling og ser så aldrig de andre udgaver; brugerne lander ikke dér, hvor de ville hen. Det rigtige er en oplysning med et forslag, der husker det trufne valg – uden automatisk viderestilling.

Skal adresserne oversættes?

Ja. En engelsk tekst under en dansk adresse virker halvfærdig og forærer søgeordet i adressen væk. Adressesegmenterne bør oversættes pr. sprog og derefter fastlægges varigt – senere ændringer koster den opbyggede synlighed.

Hvor mange sprog giver mening?

Så mange, som kan vedligeholdes varigt. Den hyppigste tilstand efter et år er udgaver af forskellig fuldstændighed, hvor ingen længere ved, hvilken der er aktuel. Tre vedligeholdte sprog virker tydeligt bedre end otte forældede – afgørende er et fast forløb, der trækker hver ændring med i alle udgaver.